Hvad er dit bidrag til e2012?
Hvis du kan svare på ovenstående spørgsmål, så er du i målgruppen for Digitaliseringsmessen11 - som udstiller eller deltager. Spørgsmålet er nemlig et godt billede på, hvad KL, Borgerservice Danmark og KIT@ sætter fokus på med Digitaliseringsmessen11. Den offentlige sektors anvendelse af digitale løsninger ændrer sig drastisk i disse år, og med de ambitiøse mål frem mod e2012 er der brug for, at alle gode erfaringer bliver bragt i spil. Derfor sætter Digitaliseringsmessen11 leverandører, udviklere, beslutningstagere, it-medarbejdere og brugere i stævne d. 29. september 2011 i Odense Congress Center til danmarks største messe om offentlig digitalisering.
Målgruppen blandt udstillere er i praksis alle, der leverer digitaliseringsydelser til kommunerne, og målgruppen blandt deltagerne er alle, der arbejder og tænker digitalisering.